Mini, A eller B – hvilken størrelse AllMatters kop skal jeg vælge?

Det er et spørgsmål vi ofte får – og det er meget forståeligt! Internettet er proppet med sammenligningsskemaer og størrelsesvejledninger. 

De forskellige menstruationskop brands tager også højde for forskellige faktorer, når de vejleder deres kunder i hvilken størrelse de skal vælge.

Vi er alle indrettet forskelligt – heldigvis – og derfor tilbyder vi AllMatters menstruationskop i tre forskellige størrelser. Tag vores størrelsesquiz eller bliv ved med at læs for mere information om hvilken størrelse du skal vælge. 

 

Nogle finder denne vejledning for generaliserende; nogle finder det endda stødende. Det er helt forståeligt, men da skeden er 100% unik hos hver person så bliver det aldrig et ’one-size-fits-all’ produkt. 

Man bemærker måske ikke nogen forskel efter at have født vaginalt, men i de fleste tilfælde, vil skeden ikke vende fuldstændig tilbage til den samme tilstand som før vaginal fødsel, og det er helt fint! 

Vi ønsker at holde det så enkelt som muligt for vores kunder og vores undersøgelser viser, at én af de primære fysiske faktorer man skal tage i betragtning, når man skal vælge menstruationskop størrelse, er om man har givet fødsel vaginalt eller ej. 

Faktorer der kan spille ind

Med det sagt betyder det ikke, at én der har født vaginalt, ikke kan bruge en størrelse A og at en anden, som ikke har født vaginalt, men har en kraftig blødning ikke kan bruge en størrelse B. 

Derfor har vi også en tilfredshedsgaranti, hvis du har fået den forkerte størrelse kop. 

Vores størrelsesguide er ikke skudsikker, så der er nogle andre faktorer, som du måske skal overveje, når du skal vælge din størrelse menstruationskop. 

Normal eller kraftig menstruation
Én af fordelene ved at bruge en AllMatters menstruationskop er, at du kan bruge den i op til 12 timer ad gangen – også om natten. Afhængigt af hvor kraftigt du bløder, kan det være nødvendigt at tømme den mere end to gange dagligt.   

Vi anbefaler, at du tømmer din menstruationskop lidt oftere i begyndelsen, så du får en bedre fornemmelse af hvor meget du bløder og hvor ofte den skal tømmes.

Hvis du har en let eller almindelig blødning, anbefaler vi størrelse A eller Mini til teenagere og dem, der har brug for en mindre størrelse.

Hvis du har en kraftigere blødning, kan du overveje om en størrelse B ville være den rigtige kop for dig, da den kan indeholde mere.  

Nogle menstruationskopsbrugere foretrækker at bruge forskellige kom størrelser gennem deres menstruationscyklus. Det gør de, fordi deres blødning er kraftigere i begyndelse af deres cyklus og derfor foretrækker at bruge en størrelse B. Når deres blødning aftager og bliver lettere i slutningen af cyklussen, skifter de så over til en størrelse A. 

Førstegangsbrugere af menstruationskoppen
Vi anbefaler størrelse Mini eller størrelse A til teenagere og unge kop brugere. Man kan starte med at bruge en menstruationskop så snart man får sin menstruation. 

Selvom der ikke er nogen aldersgrænse for hvornår man kan begynde at bruge en menstruationskop, så kræver det, at man er komfortabel med sin krop og menstruation. Læs mere om det her.

Mødre
Generelt anbefaler vi, at mødre vælger en størrelse B, som forklaret ovenfor. Hvis man har født ved kejsersnit, så anbefaler vi en størrelse A.

Stadig ikke sikker?

Hvis du stadig er i tvivl og ender med at vælge en forkert størrelse, så er der ingen grund til bekymring! Vi tilbyder vores kunder en tilfredshedsgaranti, så hvis du har købt den forkerte størrelse giver vi dig en anden størrelse eller pengene tilbage.

Prøv det risikofrit

  • Køb en kop online eller i en butik.

  • Brug koppen i 3 cyklusser (min. 90 dage).

  • Ikke tilfreds? Så giver vi dig en anden størrelse eller pengene tilbage.