Er genanvendelige menstruationsprodukter bedre for miljøet?

Are reusable period products better for the environment?

I takt med at der kommer mere fokus på bæredygtige menstruationsprodukter, skifter mange brugere i øjeblikket til alternativer til bind og tamponer. Men hvordan finder man ud af hvor stor en effekt de forskellige produkter reélt har på miljøet? Mange virksomheder bliver for tiden beskyldt for greenwashing, og det er derfor vigtigt at forbrugeren kan skelne mellem hvornår det blot er et markedsføringstrick, og hvornår det rent faktisk er bedre for miljøet. I denne artikel gennemgår vi, hvordan genanvendelig menstruationskopper og menstruationstrusser påvirker miljøet igennem deres livscyklus.


Hvad er greenwashing?

Greenwashing er et udbredt markedsføringstrick, hvor virksomheder præsenterer deres produkter som “miljøvenlige” eller “bæredygtige” uden nødvendigvis at være det. Det er vildledende, og designet til at overbevise forbrugerne om virksomhedens miljøvenlighed. Det er vigtigere end nogensinde at kunne spotte greenwashing, da flere ønsker at investere i produkter, der rent faktisk gavner planeten.

Sådan spotter du greenwashing

  • Fokus på én bæredygtig egenskab: Vær opmærksom på virksomheder, der udelukkende fokuserer på én bæredygtig egenskab.
  • Manglende data: Vær skeptisk over for påstande hvor der ikke er kildehenvisninger tilknyttet påstanden. 
  • Faktatjek: Brug flere kilder og undersøg virksomhedens LCA* eller andre offentliggjorte data.

Hvordan er menstruationskopper gode for miljøet?

Menstruationskopper er et af de produkter, der gavner miljøet mest. Her er nogle af grundene:

1. Lang holdbarhed: En kop kan bruges i op til 10 år med ordentlig pleje, hvilket svarer til cirka 4 kopper pr. person med menstruation gennem et helt liv. Dette kan sammenlignes med et gennemsnit på 9.000 bind eller tamponer plus emballage.

2. Materialer: Vores menstruationskopper er fremstillet af 100% medicinsk silikone, som er meget mere holdbart end plastik. De er fri for giftige kemikalier som farvestoffer, pesticider og herbicider.

3. LCA-undersøgelser: En LCA-undersøgelse sammenlignede menstruationskopper, bind og tamponer og viste, at kopperne har en betydeligt lavere miljøpåvirkning. Dette gælder selv når man tager højde for det vand, der kræves til at rengøre koppen.

Hvad med genanvendeligt menstruationstrusser? 

Selvom menstruationstrusser er relativt nye på markedet, viser de tilgængelige LCA’er, at de har en lavere miljøpåvirkning end engangsalternativer som tamponer og bind.


1. Lang holdbarhed: Menstruationstrusser kan holde i op til 2 år med den rette pleje.

2. Materialer: Vores menstruationstrusser bruger genanvendelige materialer og tekstiler som genanvendt bomuld, hvilket reducerer vandspildet i produktionen. Vores trusser er lavet af TENCEL fibre, som består af træfibre som udelukkende bliver sourced fra FSC godkendte skove.

Produktion og miljøpåvirkning af TENCEL.

Lav miljøpåvirkning: Tencel-produktionen er meget ressourceeffektiv og miljøvenlig. Processen bruger op til 20 gange mindre vand end produktionen af bomuld, hvilket gør det til et fremragende valg i forhold til vandforbrug.

Lukket kredsløb: Tencel fremstilles i et lukket kredsløb, hvor 99% af opløsningsmidlerne og vandet genanvendes. Dette reducerer affald og forurening betydeligt.

Bæredygtige råmaterialer: Træerne, der anvendes til at producere Tencel, dyrkes i bæredygtigt forvaltede skove, hvor der ikke bruges kunstgødning eller pesticider.


Hvad med den konstante vask af genanvendeligt menstruationstrusser?

Ifølge Life Cycle Initiative kan paralleller drages fra UNEP’s metastudie om genanvendelige bleer. Når genanvendelige bleer vaskes i henhold til instruktionerne i en moderne vaskemaskine, har de stadig en lavere miljøpåvirkning – og det samme kan antages for menstruationstrusser.


Hvordan genanvendelige menstruationsprodukter gavner mere end bare miljøet

Udover at gavne miljøet har genanvendelige produkter også fordele for brugerne:

1. Økonomiske besparelser: Menstruationskopper og trusser sparer penge i det lange løb.

2. Sundhedsmæssige fordele: De er allergivenlige, fri for farvestoffer og BPA, og har en lavere risiko for TSS (Toxic Shock Syndrome).

3. Sociale fordele: I ressourcefattige områder mindsker de behovet for prostitution for at have råd til at købe menstruationsprodukter. De øger også selvtillid, mobilitet, komfort og uafhængighed, hvilket hjælper kvinder og piger med at deltage i skole og arbejde uden afbrydelser.


Konklusion

Menstruationskopper og andre genanvendelige alternativer er ikke greenwashed produkter. De er gode for miljøet i næsten alle trin af deres livscyklus og er et godt valg for planeten, din krop og din pengepung. Selvom det måske ikke er muligt for alle at skifte til genanvendelige produkter på grund af sociale, geografiske og økonomiske forhold, handler det om at gøre, hvad vi kan. Hvert lille skridt mod en grønnere løsning hjælper på det store problem.


Hvad er LCA?

LCA står for Life Cycle Assessment – en evalueringsproces, der analyserer potentielle og faktiske miljøpåvirkninger af produkter gennem hele deres livscyklus. LCA tager alt i betragtning – fra produktionens start til distribution, brug og slutning af produktets levetid – for at beregne alle data til en grundig vurdering. Dette inkluderer råmaterialeprocesser, emissioner til luft, vand og jord, arealanvendelse, vandforbrug osv. Dataene kvalitetssikres og præsenteres i en rapport.

Læs næste

How to go swimming on your period
AllMatters Period FAQs