Der findes et hav af menstruationsprodukter på markedet, og det kan være svært at vide hvilke der er bedst. Vi har samlet alt nyttig information om de tre mest brugte menstruationsprodukter lige her. Vi fortæller dig om, hvor meget de koster, risiciene og fordelene. Fortsæt med at læse videre og find din personlige favorit.
Hvad er en tampon?
En tampon er et menstruationsprodukt, som er lavet af bomuld eller rayon og som indsættes i vaginaen. Den er cylinderformet med en snor for enden, som bruges til at trække den ud igen. Når den er indsat korrekt, holder vaginaen tamponen på plads, hvorefter den vil udvide sig, i takt med at den opsuger dit menstruationsblod. De kan fås med eller uden applikatorer for at lette indføringen og kommer med forskellige absorberingsevner på mellem 6 og 18 gram.
Tamponer og økonomien forbundet med dem
Tamponer er ikke et dyrt køb, men det kan løbe op, når du ser på de samlede omkostninger. I løbet af et liv bruger en kvinde i gennemsnit over 10.000 kr. på tamponer, og det kan blive endnu mere, hvis man køber de økologiske varianter.
Fordelene ved en tampon
- De er nemme at bruge, er diskrete og kompakte, samt små nok til, at du kan have dem med i din pung eller taske.
- Du kan svømme og dyrke sport med dem uden at skulle bekymre dig om din menstruation.
- Når de er indsat korrekt, er de behagelige og kan ikke mærkes under brug.
- Du kan bære enhver form for undertøj uden at skulle bekymre dig.
Ulemperne ved en tampon
- Du kan kun bruge dem i 8 timer.
- Tamponer kan efterlade fibre eller rester inde i kroppen, hvilket kan føre til bakterielle infektioner eller betændelse.
- Ved at bruge tamponer, er der højere risiko for TSS også kaldet toksisk shock syndrom. TSS kan være livstruende, og selvom det sjældent sker, er det vigtigt at være opmærksom på risiciene.
- Nogle tamponer indeholder kemikalier, som kan forstyrre din naturlige balance.
Hvad er en menstruationskop?
I modsætning til bind og tamponer samler menstruationskopper blodet, i stedet for at absorbere det. En menstruationskop er et fleksibelt kegleformet menstruationsprodukt, som er lavet af 100% medicinsk silikone. Koppen indsættes i vaginaen og kan genbruges i årevis.
Menstruationskopper og økonomien forbundet med dem
Det første køb af en menstruationskop er dyrere end en pakke tamponer eller bind, men den store forskel ligger i, at tamponer og bind skal købes måned efter måned. Menstruationskoppen kan genbruges i flere år, hvilket gør det til en meget budgetvenlig løsning.
Ifølge denne undersøgelse holder menstruationskoppen i årevis og koster i gennemsnit kun 5-7% af hvad bind og tamponer koster.
Menstruationskopper og miljøet
Menstruationskopper har eksisteret i et stykke tid nu, men er først for nyligt blevet populære. AllMatters menstruationskop er blevet testet til at holde i op til 10 år, så der er potentiale for at reducere brugen af op til 2.400 tamponer pr.én kop. Emballagen holdes på det absolutte minimum, med genbrugspapir som emballage, instruktioner trykt på indersiden af æsken og en bomuldspose, som koppen kan opbevares i. Dette eliminerer behovet for plastik og papir, hvilket reducerer spild.
Fordelene ved en menstruationskop
- De er billigere i længden end bind og tamponer.
- De kan rengøres og bruges igen.
- De kan holde i op til 12 timer.
- De absorberer ingen bakterier og kan ikke forstyrre din krops naturlige ph-balance.
- De lugter ikke.
Ulemperne ved en menstruationskop
- Der skal lidt tilvænning og øvelse til, når det kommer til at indsætte og tømme menstruationskoppen.
- At skulle bryde forseglingen for at fjerne koppen kan til tider være rodet.
- Du er nødt til at rense og desinficere din kop.
Hvad er et bind?
Et bind eller hygiejnebind er et ikke-invasivt menstruationsprodukt til engangsbrug, som klæber eller klistres til dit undertøj, for at opfange blodet fra din menstruation. De er rektangulære i form, kommer i forskellige størrelser, skal ofte skiftes og er lavet af plastik, bomuld og rayon.
Bind og økonomien forbundet med dem
Tamponer og bind koster tæt på det samme. Hvis du vil sammenligne udgifterne over tid, kan du også overveje vaskbare bind eller andre menstruationsprodukter, der kan bruges igen.
Fordelene ved at bruge bind
- Vaskbare bind kan vaskes og bruges igen
- Forskellige valgmuligheder: Der findes lange, tykke og supertynde bind. Du har derfor mulighed for at finde den type af bind, som passer til dig og dine behov.
- Ingen risiko for TSS.
Ulemperne ved at bruge bind
- Du skal skifte dem efter 3-4 timer, hvilket kan være irriterende.
- Bindet kan forårsage irritation i vaginaen, især hvis der er tilføjet kemikalier, klæbemiddel eller duft til produktet.
- Bind kan krølle sammen og blive ubehagelige. I værste tilfælde kan de forårsage lækage.
- Fordi bind nemt krøller sammen, kan det være svært at dyrke sport eller lave andre bevægelser med høj intensitet. Derfor er det bl.a. ikke muligt at bruge dem på stranden eller i svømmehallen.
Så hvilket menstruationsprodukt er bedst?
Engangsprodukter som bind og tamponer er praktiske muligheder med en relativt lav indkøbspris. Menstruationskopper kan spare dig penge over tid, men hvis du ikke føler dig komfortabel med at bære en, kan et genanvendeligt bind eller menstruationstrusser også være et godt valg. Det hele handler om dine præferencer og hvad du føler dig mest komfortabel med.



